wester-marina.dk © 2006                    

 

 

Bådstativer

 

En båd ligger typisk lige så lang tid på land som i vand, derfor er det vigtigt at sikre sig at stativet båden står i er klar til den massive belastning en båd er. Samtidig er det vigtigt at stativet er sikkert når der arbejdes ved båden så man roligt kan arbjede både på, i og under båden. Wester Marina har udviklet kraftige og sikre bådstativer, som fungerer både som overvintrings- og klargøringsstativ, men samtidig også kan bruges til transport på havnen ved hjælp af en transportvogn og en motordrevet trækvogn som f.eks truck, traktor eller Wester Marinas MiniMaster.

 

Justeringen af stativerne er utrolig enkel. Først foretages en grov justering af inderstanderen, derefter en finjustering på gevindmøtriken, uden brug af værktøj. Ved bundbehandling kan man fjerne en inderstander ad gangen, og evt. erstatte den med en flytbar mobilstander (se under fællesudstyr)

 

Stativets vinkelholdere er forsynet med et tykt lag gummi som sikre at der ikke sker skader på båden, de kan hver drejes for hver 45 grader.

 

Alle bådstativerne er varmgalvaniserede iflg. ISO1461-1999 svarende til en middel lag tykkelse på 70 my for materiale tykkelser på 3-6 mm. Det gør dem istand til at stå udenfor uden at tage skade. Konstruktionen er beregnet og produceret efter Dansk Ingeniørforenings normer, og produktionen foregår på egen fabrik i Lithauen.

 

Der er tre standard størrelser til både i vægtklasserne 5, 10 og 20 tons og bådstativet kan med en T stol omdannes til motorbåde.  Stativerne er stabelbare i de tre vægtklasser.

 

Stativerne er byggede så kraftige og stabile at det er muligt at have båden stående med mast på.

 

Bådstativerne leveres komplette med alle dele; 120 mm stilbare trykfødder med gummibeklædte trykplader og 2 kølstøtter. 2 styk 45 grader trykfodsholder (gælder kun 5 og 10 tons stativer). Bundramme og endebukke er dog ikke samlet, dette udføres af kunden - instruktion medfølger.

 

Det er muligt at få havnenavneplader på stativet, samt at få dem malede i havnens farver.

 

Priserne fra kr. 8.300 per styk eksklusiv moms og levering. Såfremt der leveres 25 styk eller flere leveres de fragtfrit på brofaste øer, men uden aflæsning.